Yoga i Randers C

Tilmeld dig mit nyhedsbrev
“Ja tak! Jeg vil gerne modtage nyhedsbrevet fra Kristinemikkelsen.dk og give tilladelse til, at du må kontakte mig via e-mail med inspiration, nyheder, gode tilbud og invitationer til kommende workshops og events. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.”
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, så modtager du en mail med et link, som du skal klikke på for at give dit samtykke til, at jeg må sende dig nyhedsmails. Teksten i denne mail er på engelsk. Husk at kigge i din spammappe, hvis du ikke kan finde mailen i din indbakke.
Ved tilmelding accepterer du, at jeg gemmer dit navn og din e-mailadresse med henblik på at sende dig nyhedsbreve.
Læs mere i min privatlivspolitik.
Seneste nyhedsmails
Højst en gang om måneden udsender jeg en nyhedsmail med reklame for de næstkommende workshops indenfor yoga og meditation eller anden relevant information vedrørende vores center. Du kan skrive dig op hertil ovenfor.
Seneste mandags-mails
Jeg sender hver mandag en mail ud til alle tilmeldte yogadeltagere.
Hvis du ikke har modtaget min mandags-mail, kan du finde den her nedenfor:
Mandag d. 4. maj 2026
e-mail om hara chakraet
Mandag d. 11. maj 2026
e-mail om solar plexus chakraet
Mandag d. 18. maj 2026
e-mail om hjertechakraet
Mandag d. 25. maj 2026
e-mail om halschakraet
Mandag d. 15. juni 2026
e-mail om pande chakraet
Mandag d. 22. juni 2026
e-mail om krone chakraet

På vores ugentlige yogahold undervises der i en blandform af forskellige former for yoga.
Du kan læse mere om mine hold (og hvornår) på siden Yogahold.
Om Yogaen
Undervisningsformen
Min undervisning bygger på blid, meditativ Hatha Yoga – med inspiration fra yin og restorativ yoga. Vi arbejder i et roligt tempo, med tid til både stræk, nærvær og åndedræt.
Yogaen styrker og smidiggør kroppen på en nænsom måde. Muskler, led og åndedræt får mere frihed, og sindet falder gradvist til ro. Øvelserne hjælper dig til at mærke kroppen, skabe balance og få et lille åndehul i hverdagen.
Der er altid fokus på fordybelse og indre kontakt frem for præstation. Afspænding og opmærksomhed på åndedrættet er en vigtig del af undervisningen, fordi åndedrættet er vores vej ind i ro og nærvær.
Alle kan deltage – du behøver ingen erfaring. Jeg guider dig trygt gennem øvelserne, og du bestemmer selv, hvad der føles rigtigt for din krop undervejs.

Hvad er yoga?
Yoga betyder “at forene” – at skabe balance mellem krop, sind og åndedræt. Det er en ældgammel praksis, der i dag bruges af mange som en vej til mere ro, styrke og selvforståelse.
Selvom yoga har rødder i Indien og spirituelle traditioner, er det ikke en religion, men en praktisk og jordnær vej til trivsel og bevidsthed. Gennem yoga lærer vi at lytte til kroppens signaler og finde ind til det sted i os, hvor der er fred.
Yoga er mere end fysiske stillinger – det er en måde at være til stede på.
Når vi bevæger os med opmærksomhed og trækker vejret bevidst, åbner vi for livsenergien (prana), og der opstår balance – både fysisk og mentalt.
Kort sagt
Yoga handler om at mærke, balancere og forbinde.
En praksis, hvor du – skridt for skridt – finder hjem i kroppen og i dig selv.
Yoga handler ikke om, hvorvidt du kan nå ned til dine fødder...
Yoga handler om, hvad du erfarer på vejen derned..?



