
Kunstterapi i Randers C
Individuel kunstterapi eller i en gruppe
En kreativ vej til dig selv
Kunstterapi er en blid og kreativ terapiform, hvor du gennem farver, former og materialer får kontakt til følelser og indsigter, som ord alene ikke altid kan nå.
Du behøver ingen erfaring med kunst eller kreativ udfoldelse – bare lysten til at udforske og mærke dig selv på en ny måde.
En session starter med en kort samtale om det, der fylder i dit liv lige nu. Derefter får du en kreativ øvelse med fx maling, ler, collage eller tegning. Du får som regel mellem ½ time og 45 minutter til at udfolde dig i enerum. Efter processen taler vi sammen om dit udtryk og det, der har vist sig.
Kunstterapi kan hjælpe dig til at:
- finde ro og fordybelse
- forstå og udtrykke følelser
- få kontakt til din intuition og kreativitet
- skabe ny klarhed og energi
Kreativiteten åbner til kroppens impulser og vores følelsesmæssige virkelighed – den bringer liv, glæde og nærvær.


Kunstterapi i gruppe
Jeg tilbyder også Kreativ Balance – en lille kunstterapi-gruppe med 4-5 deltagere. Her mødes vi ca. én gang om måneden til en dag med kreativ fordybelse, deling og nærvær. Du får mulighed for at arbejde ud fra et tema eller noget personligt, du står i, og finde støtte i fællesskabet.
4 mødegange pr. halvår · mandage kl. 9.30–14.30 · 2.800 kr. inkl. materialer (svarer til 700 kr. pr gang inkl. moms). Gruppen fortsætter hvis der er tilslutning (min. 4 og max 5 deltagere).
Kontakt mig hvis det har din interesse. Hvis der er en enkelt gang, man ikke kan komme, kan den trækkes fra i betalingen, inden vi starter op. Første gang kan fint være en prøvegang (til 700 kr.).
Gruppen ligger på mandage 9.30-14.30 – mødegange i 2026: d. 16/2, 9/3, 13/4, 18/5.

Find ro, glæde og indsigt gennem kreativitet og farver.
